Contact
Find the right NKT contacts for your region here.

NKT bekræfter turnkey ordre på højspændingskabler til Dogger Bank C havvindmøllepark

Jun 30, 2021

Som informeret i selskabsmeddelelse nr. 26 af 23. november 2020, havde NKT indgået en såkaldt Preferred Supplier Agreement (PSA) som hovedleverandør af  on- og offshore DC (jævnstrøm) højspændingseksportkabelsystemer samt installation til tredje fase af verdens største havvindmøllepark; Dogger Bank C. Projektejerne Equinor (50%) og SSE Renewables (50%), har nu tildelt NKT kontrakten, som er betinget af en endelig beslutning ultimo 2021 om finansiering.

offshore windmill park
NKT bekræfter turnkey ordre på højspændingskabler til  Dogger Bank C havvindmøllepark NKT har tilføjet projektet til sin højspændingsordrebeholdning med en kontraktværdi på cirka EUR 280 mio. (cirka DKK 2.085 mio.) i markedspriser, svarende til cirka EUR 230 mio. (cirka DKK 1.715 mio.) i standardmetalpriser.
NKT CEO Alexander Kara siger:
- Ordren på Dogger Bank C projektet fuldender vores involvering i hele Dogger Bank havvindmølleprojektet, hvor vi i 2019 også blev tildelt ordren på eksportkabelsystemerne til Dogger Bank A og B. Det understreger vores evne og knowhow til at kunne håndtere meget store turnkey-projekter. Når hele Dogger Bank vindmølleparken sættes i drift vil den være verdens største og den første havvindmøllepark i England der er forbundet med jævnstrømshøjspændingskabler. Jeg er meget stolt af at vores jævnstrømskabelløsninger, der er bæredygtigt produceret, skal levere vedvarende energi til op mod seks millioner husstande i England.
Ordren til NKT omfatter produktion og levering af 320 kV DC offshore eksportkabler med en samlet systemlængde på over 2x250 km, tilbehør og installation foretaget af kabel-udlægningsskibet NKT Victoria. Produktion forventes at starte i 2022 og med planlagt idriftsættelse i 2026.
Alle eksportkabelsystemer til hele Dogger Bank havvindmølleparken med en installeret kapacitet på over 3,6 GW, produceres på NKTs fabrik i Karlskrona, Sverige, som anvender 100% grøn strøm.
Tildelingen af Dogger Bank C-ordren ændrer ikke på NKT’s finansielle forventninger til 2021.
Michael Nass Nielsen
Head of Investor Relations
Michael Nass
Loading...